Louise Friis ny kunstnerisk leder på Archauz


Bestyrelsen for Koreografisk Center Archauz har konstitueret koreograf og kompagnileder Louise Friis som ny kunstnerisk leder af Archauz.

- Bestyrelsen i Archauz har torsdag enstemmigt konstitueret koreograf og leder af ungdomskompagniet U-kompagniet Louise Friis som ny kunstnerisk leder. Det er med beklagelse, at bestyrelsen har modtaget Jens Bjerregaards opsigelse. Jens Bjerregaard har altid stået for en høj kunstnerisk kvalitet og har været med til at opbygge en anerkendt kulturinstitution i Archauz, siger bestyrelsesformand for Archauz Bo Steffensen.
 
- Jeg er glædeligt overrasket over, at bestyrelsen har tilbudt mig jobbet som kunstnerisk leder. Jeg har altid haft mit hjerte i Århus og glæder mig til at arbejde videre med dansen, siger Louise Friis.
 
Bestyrelsen og den nye ledelse har samtidig en stor udfordring med at genoprette økonomien på Archauz, der grundet fejldispositioner ellers vil ende ud med et uacceptabelt underskud.
Udover en stram likviditets- og budgetstyring har Archauz brug for sponsorater til en af de tunge poster, som Archauz ønsker at forsætte, nemlig den internationale dansekonkurrence AICC, Aarhus International Choreograpy Competition, med over 135 ansøgere fra hele verden.
 
- Den nye ledelse og bestyrelsen har nu et stort arbejde med at finde besparelser og finde nye indtægter. Det vil desværre sandsynligvis betyde, at vi må aflyse enkelte forestillinger, siger Bo Steffensen, der dog understreger at den internationale dansekonkurrence AICC skal fortsætte.
 
- Jeg er fast indstillet på, at Archauz fortsat vil leve op til samarbejdsaftalen med Århus Kommune, både i denne sæson og kommende sæsoner, siger den nye kunstneriske leder Louise Friis.
 
For yderligere kontakt
Bestyrelsesformand Bo Steffensen
42 21 68 58, bo.steff@live.dk
 
Konstitueret kunstnerisk leder Louise Friis
 40 26 56 79, lf@archauz.dk
Læs mere om Louise Friis


Pressemateriale forestillinger



01. juni 2010

Pressefotos: AICC 2010

17. maj 2010

Pressefotos DANCEROADS

23. februar 2010

Pressefotos InkZ

18. januar 2010

Pressefotos ATYAF

08. december 2009

Pressefotos LNK & U-NOW

30. november 2009

Pressefotos NEAR

23. november 2009

Pressefotos ESPERANZA

17. november 2009

Pressefotos: DOMESTIC ...

16. oktober 2009

Pressefotos: NOW

30. september 2009

Pressefotos: L'invasio ...