Mere europæisk støtte til Archauz og Mancopy
Koreografisk Center Archauz og Mancopy Dansekompagni har fået bevilget halvanden million kr. fra EU’s Culture Programme til et 2-årigt europæisk danseprojekt, hvor Mancopy udvides til at blive et Europæisk Dansekompagni i 2 sæsoner.
“Det er bemærkelsesværdigt at det nu er en fjerdedel af vores projektmidler der kommer fra EU. Samtidig er det en helt unik mulighed for Mancopy og Archauz U-kompagniet at udvikle sig ved netop at være en del af dette netværk” udtaler Jens Bjerregaard, kunstnerisk leder af Archauz og Mancopy.
Det er anden gang at Archauz får tilskud fra EU, men denne gang er det som hovedkoordinator. Første gang var med projektet DÉPARTS, som stadig kører og som har stor succes. Udover DÉPARTS er Archauz også en del af det transatlantiske turnésamarbejde DANCEROADS. Dette projekt “MOVEUZ” er et samarbejde med Spanien, Frankrig, Slovakiet og Bosnien-Herzegovina, som handler om tæt samarbejde landene og kompagnierne i mellem og som skal skabe et “Europæisk Dansekompagni” i projektperioden.
I alt 10 dansere og 3 koreografer skal skabe en større produktion som skal vises på en europæisk turné og på den måde skabe “Det Europæiske Dansekompagni” med base i Århus.
Udvikling af unge talenterHvert dansekompagni har et ungdomskompagni tilknyttet som også er en del af projektet. Lige nu bliver Archauz U-kompagniet kun støttet af Region Midts Kulturmidler. Men med dette EU-projekt får U-kompagniet en unik mulighed for at deltage i workshops og specielle begivenheder, skabt af MOVEUZ. På denne måde får alle kompagniernes talentprogrammer et skub fremad via professionel og international undervisning på højt niveau.
“Vi er specielt glade for og stolte af, at vi er hovedkoordinator af dette projekt, som også går ind og støtter den danske talentmasse indenfor moderne dans. Medfinansieringen fra MOVEUZ gør at der opstår nye konstellationer og nyt samarbejde, som giver fornyet energi til talentprogrammerne i Spanien, Frankrig, Slovakiet, Bosnien-Herzegovina og Danmark” udtaler Jens Bjerregaard.
Paradoksal situation“Derfor er det samtidig en utrolig paradoksal situation at stå i. Vi er så anderledes og fremadsynede at vi på kun 2 år kan hente en fjerdedel af vores projektmidler fra EU. Men samtidig får vi meget lidt dansk opmærksomhed og meget lidt positiv opmærksomhed fra tilskudsgiverne i København. Da Schaufuss millionerne var “i spil” gik de meget hurtigt til København – men intet gik til dansen i provinsen. Vi håber nu, at de jyske politikere kan få øjnene op for den innovative, kreative og og nu også lukrative gevinst Archauz og Mancopy er for dansen vest for storebælt. Det er på tide, at dansen får lov til at være andet end en niche kunstform i København og en reel og professionel udbredelse i hele landet.” udtaler Jens Bjerregaard.
Mere information: Camilla Grunnet tlf. 28716734 & Jens Bjerregaard jb@archauz.dk