Archauz U-Kompagniet

U-Kompagniet er et kompagni, der med en professionel kontaktflade, bestående af aktive og aktuelle scenekunstnere, giver unge talenter og dansere chancen for at opleve, hvordan det er at være danser i et dansekompagni. Med prøver og forestillinger i professionelle rammer, ruster U-Kompagniet de unge dansere til at søge videre og blive fremtidens professionelle dansere og koreografer.



U-Kompagniet er en af kerneaktiviteterne under Koreografisk Center Archauz, og et vigtigt led i dansens fødekæde. Med U-Kompagniet giver Koreografisk Center Archauz unge dansere muligheden for at dyrke dansen på eliteplan. Koreografisk Center Archauz er det eneste sted i Danmark, der tilbyder netop denne form for fysisk og kunstnerisk talentudvikling.
Leder af U-Kompagniet er koreograf, Louise Friis.

U-Kompagniets dagligdag

U-Kompagniet holder prøver mandag og onsdag kl. 16.30 – 19.00, samt enkelte weekender. Det kan således kombineres med almindelig skolegang at være en del af U-Kompagniet.  Dansere optaget i U-Kompagniet arbejder teknisk med moderne dans (contemporary) samt improvisation, partnerarbejde og komposition, hvor danserne skaber deres eget koreografiske materiale. Med jævne mellemrum inviteres både danske og internationale koreografer og dansere til at gæste U-Kompagniet.

Ansøgning til U-Kompagniet

U-Kompagniet søger dansere med deres egen stil og dansere med disciplin til at imødekomme de krav, som der stilles til dansere i et seriøst dansekompagni.

Optagelse til kompagniet er gratis, men danserne skriver under på en kontrakt.

Næste audition til U-Kompagniet

U-Kompagniet afholder audition hver forår / sommer. Datoen for audition til U-Kompagniet finder du længere nede på siden her. Danserne optages i perioden fra medio august til primo juni, med en træningspause i julen.

U-Kompagniet henvender sig til dansere samt talenter i alderen 15-22 år. Ansøgere, der falder udenfor aldersgruppen, kan søge dispensation.

Audition til U-Kompagniet for sæson 10/11 foregår på Koreografisk Center Archauz, Valdemarsgade 1, 8000 Århus C. Det sker søndag den 6. juni 2010 fra klokken 11 til 18.

Tilmelding til U-Kompagniets audition skal ske skriftligt - og ansøgningsskemaet SKAL benyttes.
Download ansøgningsskemaet her.  (skal åbnes med Adobe Reader). Hvis du ikke kan gemme den i Adobe, kan du gemme den som pdf under "print" (gem som pdf). Ellers kan du også vælge at printe den og sende den til Archauz, U-kompagniet, Valdemarsgade 1, 8000 Århus C.

Eller så sker tilmelding  via mail: auk@archauz.dk Har du spørgsmål, der handler om audition eller andet kan du skrive til samme mail.

U-Kompagniets repertoire

Forestilling ”You Name It ” dobbeltprogram af Kang Ma (CH) (tidligere Mancopy danser, nu   Dansk Danseteater) og Louise Friis (DK) (Leder af U-Kompagniet), maj 2008

Forestillingen ”Motion/Notion ver., 11.-13. december 2008.

Forestillingen ”Caution” dobbeltprogram af Lodie Kardouss (FR – Mancopy danser) og Louise
Friis 9-10 juni 2009, kl. 20.00.OriginalZ 2009.

Forestilling LNK & U Now 15. og 16. december kl. 20.00. Koreograferet af Louise Friis (LNK) og Jens Bjerregaard (U Now).

Forestillingen "springTIME" d. 3-6. juni 2010. Koregraferet af Louise Friis og Johan Ohlson.

Nuværende sæson, 2009 - 2010

• Forestilling for deltagere i Danseballaden (arrangeret af Dans i Uddannelse) i 3. juli 2009.
• Turné forestilling ”Caution” på Skanderborg Kulturhus til børne- kulturkonferencen september 09.
• Forestilling LNK & U Now 15. og 16. december kl. 20.00. Koreograferet af Louise Friis (LNK) og Jens Bjerregaard (U Now).
• Deltagelse i Kulturnatten oktober 2009 med OriginalZ.
• Deltagelse i Dansens Dage LNK i Horsens og Silkeborg 29. april 2010.
• Audition for sæson 10/11, juni 2010.

Kontakt Archauz U-Kompagniet

Koreografisk Center Archauz

Valdemarsgade 1
8000 Århus C
E-mail: lf@archauz.dk
Tlf. + 45 4026 5679

U-Kompagniets stab:

Leder og koreograf: Louise Friis PR- og presseansvarlig: Chresten Ibsen
Kontaktperson: Sanne Nottelmann
Gæstekoreografer: Kang Ma (CH), Jens Bjerregaard (DK), Lodie Kardouss (FR), Lysdesigner: Kim Glud
Samarbejdspartnere: Superskurk, Teko, Jysk Musikkonservatorium, Odense U-Kompagni, Vestjysk Musikkonservatorium.
Sponsorer: Region Midt

Om Archauz

    Bestyrelsen
       Sander Jensen
       Bo Steffensen
       Jens Boutrup
       Kim Glud
    Teknik
       Sceneplan

Archauz Air

Åben træning

U-Kompagniet

AICC

Moderne dans i din postkasse