Sten Baadsgaard

Sten Baadsgaard (f. 1963) er manden med værktøjet. Sten sørger for husets reparationer og forbedringer og er fast mand på forestillingernes tekniske opbygning.
Sten er uddannet billedkunstner fra kunstakademiet i Krakow (1987) og har siden 1989 arbejdet som scenetekniker. I første omgang på Exment, der i 1993 ændredes til danseteatret TinBox. Her var Sten Baadsgaard fast mand på grafisk design, modellering, lys, lyd og scenografi frem til 2000. Her blev han ansat ved Gran Teater for Dans, hvor Sten har arbejdet frem til 2007 og blev herefter en del af Archauz.
Sten blev gift med Susanne i december 2007 - til sammen har de i alt fem børn. I fritiden dyrker Sten stadig sine kunstneriske evner på lærredet.