Kim Glud

Videodesign, lysdesign, grafisk design, fotograf og scenograf for Koreografisk Center Archauz
®.
Kim Glud (f. 1976) er fast designer for Archauz. Det gælder alt fra scenografier til det grafiske udtryk på de enkelte forestillinger. Kim er opvokset i Otterup på Nordfyn og begyndte sin karriere som lysassistent på Odense Teater i 1993 og blev senere lys- og videodesigner på teatret.
Han er autodidakt og har arbejdet freelance som lys- og videodesigner for Odense Internationale Musikteater (1997 - 2006) og Den fynske Opera (1999 - 2007). I 2005 blev han produktionsleder for Mancopy Dansekompagni og senere fast tilknyttet lys- og scenedesigner for kompagniet. 2006 etablerede han freelancevirksomheden Renderbox.
Med Renderbox har Kim Glud lavet lys og video for teatre i Haderslev, Vejle, Vendsyssel, Kerteminde, H. C. Andersen gallashowet (2005) samt DGI Landsstævnet i 2006, der omfattede et havneanlæg med flydepramme og to 40 meter høje siloer.
Kim Glud har modtaget og været nomineret til følgende teaterpriser:
Den fynske opera - Ariodante 2003 nomineret til Årets Opera
OIM - Lulu - Sometimes in Dreams (1999) - Vinder af Årets Cabaret
OIM - Her står Du (2002) - nomineret til Årets Musikteater
OIM - The Citizen (2003) - Vinder af Årets Musikteater
OIM - Heaven (2004) - Nomineret til Årets Musikteater